Tunesien

Tunesisk tv er delt mellem et public service-par, der har sendt siden tresserne, og et levende felt af private kanaler, der voksede frem efter revolutionen i 2011. Generel underholdning dominerer, talkshows driver samtalen om seertal, og religiøse programmer holder deres eget hjørne.

Public service-parret

El Watania 1 er landets første offentlige nationale kanal, drevet af Télévision Tunisienne. Dens identitet har ændret sig med statens historie: lanceret som RTT i 1966, passerede den gennem navnene TV7 og Tunisie 7, før den blev El Watania 1 i 2011. Dens yngre søster, El Watania 2, begyndte i 1994 som Canal 21 og tog ligeledes sit nuværende navn efter revolutionen.

Den private bølge

Hannibal TV har sendt siden 2005 som en af de tidligste private udfordrere. Attessia TV og Sahel TV - sidstnævnte opkaldt efter landets Sahel-kyst - bringer generel underholdning, mens Al Janoubia TV sender fra Sfax i syd. Nessma TV sigtede mod Tunesien og hele Maghreb og talte engang Italiens Mediaset blandt sine aktionærer; dens sportsarm er Nessma Sport. Samtalekanalen El Hiwar El Tounsi byggede sit navn på politiske talkshows og blev i 2015 målt som landets mest sete kanal.

Tro og et vindue fra London

Zitouna TV er bygget omkring religiøse programmer og har taget navn efter Zaytouna-traditionen fra hovedstadens store moské. Et andet tilfælde er Al Mustakillah: baseret i London og rettet mod tunesiske seere, grundlagt i 1999 af Mohamed Hechmi Hamdi, og tjente længe som en stemme uden for det statslige mediesystem.

Mellem de to offentlige kanaler, de private kanaler der formerede sig efter revolutionen, og de religiøse udsendere afspejler tunesisk tv i dag et mediefelt, der åbnede sig hurtigt - og har forblevet stridigt lige siden.